Neymar kunne ikke mere.

»Lad være med at genere mig,« råbte den brasilianske fodboldspiller - på spansk lød det 'no me toques los cojones' - hvilket direkte oversat betyder noget i retning af 'rør ikke mine nosser'.

Det var torsdag, han kom med den voldsomme reaktion, da han var i Barcelona for at få behandling til sin alvorlige fodskade.

Her blev han omringet af journalister og fotografer - de ville ikke mindst høre til hans fremtid, der har været debatteret nærmest lige siden skiftet fra FC Barcelona til PSG i sommeren 2017.

FRANCK FIFE

Det var følgende spørgsmål, der fik brasilianeren til at reagere med sit udbrud:

'Er det sandt, at ringer til Barcelona for at komme tilbage?'

Det er rygte, der har floreret kraftigt efter FC Barcelonas nylige køb af det hollandske stjernefrø Frenkie de Jong.

I den forbindelse skrev flere spanske medier, at ledelsen i den spanske klub viste Frenkie de Jong video- og tekstbeskeder fra Neymar til personer i FC Barcelona, hvoraf det fremgik, at han var træt af PSG og gerne ville tilbage til sin tidligere klub.

På den led ville Barcelona-spidserne overbevise den hollandske fodboldsspiller om at fravælge PSG, der også var stærkt interesseret.

Neymar blev i sidste uge alvorligt skadet i en pokalkamp.

Det har siden vist sig, at han vil sidde uden for i de kommende 10 uger.

På den positive side slipper brasilianeren i denne omgang for en operation i modsætning til sidste år, hvor en lignende skade også kostede en lang pause.