Nettet koger lige nu. 

Og årsagen er fodboldtræneren Liam Rosenior. Og hans opførsel lørdag efter Paris FCs sejr over Strasbourg. Se herunder:

Rosenior har selv en fortid som Strasbourg-træner - en klub, han forlod til fordel for Chelsea, som har samme ejere i form af selskabet BlueCo. 

Dét endte dog helt galt, inden Rosenoir blev fyret og fik endnu et job i Frankrig denne gang hos Paris FC.

Lørdag ville skæbnen, at han så stod overfor sin tidligere klub Strasbourg - og der var åbenbart mange følelser i klemme.

Nettet koger over Roseniors reaktion, efter han slog sin gamle klub 2-1. For træneren gik direkte ned mod Strasbourgs mest trofaste fans og hoverede. Jublede som en gal. 

En reaktion, der vækker opsigt i hele fodboldverdenen.

»En lille del af Strasbourg-fansene hånede min familie. Jeg ville gerne sende en besked. Det var ikke alle fansene, men en lille del af dem. Og jeg gider ikke tale mere om det,« sagde han på pressemødet efter kampen som forklaring på sin jubel.

Da Rosenior gik jubelamok, blev han i første omgang konfronteret af den danske landsholdsspiller Lucas Høgsberg, der prøvede at mane til besindighed. 

Pludselig kom flere spillere hen, og det udviklede sig til tumult. 

Det er næppe sidste gang, at Rosenior vil trække overskrifter.