Der er blevet gjort meget grin med Tottenhams nye stadion, der oprindeligt skulle have stået klar i september sidste år. Men nu har Christian Eriksens klub endnu engang skudt sig selv i foden.

For nye billeder af stadionnet, som The Sun kan vise, viser at der på ingen måde er taget hensyn til Christian Eriksen i planlægningen af stadion.

Ved hjørneflagene er der nemlig så godt som ingen plads til at tage tilløb, når bolden skal smækkes ind i panden af Jan Vertonghen og Harry Kane.

I stedet skal Eriksen og Kieran Trippier, der tager hjørnespark for Spurs, med al sandsynlighed have gang i et alternativt tilløb ned af en lille skråning ved siden af banen.

Der er næsten kun plads til at tage ét skridt, før Eriksen og Trippier skal ned at bakke under tilløbene ved hjørneflagene på Tottenhams nye stadion.
Der er næsten kun plads til at tage ét skridt, før Eriksen og Trippier skal ned at bakke under tilløbene ved hjørneflagene på Tottenhams nye stadion. Foto: Privatfoto
Vis mere

Det er en af håndværkerne, der arbejder det nye Tottenham Hotspur Stadium, som faldt over tanketorsken. Det er kun få dage efter, Tottenham annoncerede, at de vil indvie det nye stadion i første uge af april.

Ifølge The Sun har en talsmand fra Tottenham sagt, at der er taget højde for hjørnesparkene.

»Som du kan forvente, er alle aspekterne af det nye stadion blevet testet allerede. Og det har ikke været et problem,« siger han til The Sun.

Som tidligere nævnt skulle stadionnet have været indviet i september, men der har gentagne gange været problemer med at få sikkerheden på det nye stadion på plads.

Eriksen tager et hjørnespark på det gamle White Hart Lane.
Eriksen tager et hjørnespark på det gamle White Hart Lane. Foto: Dylan Martinez
Vis mere

Derfor har Tottenham fortsat holdt til på Wembley, hvor der langt fra har været samme opbakning til holdet som ellers.

Inden Eriksen kan træde ind på det nye stadion for første gang, skal det testes af to omgange. Først skal en U-18-kamp spilles foran 30.000 tilskuere, inden der bliver spillet en kamp med ældre legender foran 45.000 tilskuere.

På den måde burde der være styr på sikkerheden til første officielle kamp altså bliver spillet i første uge af april. Hvis alt går efter planen.

Det nye stadion har plads til 62.026 tilskuere. Foruden Tottenhams hjemmekampe bliver det nye stadion også hjem for de NFL-kampe der fremover skal spilles i London. Det har kostet 8,7 milliarder millioner kroner at bygge.