En chokerende sag har ramt den tyrkiske storklub Fenerbahce.

Klubben er pludselig blevet fedt ind i en narkoskandale, hvor klubpræsidenten er blevet anholdt.

Det skriver Fenerbahce på sin hjemmeside.

'Vores præsident Sadettin Saran blev i aftes (torsdag aften, red.) anholdt i forbindelse med den igangværende efterforskning ved Fenerbahçes præsidentkontor.'

'Vi har fuld tillid til, at vores præsident, som han har gjort hidtil, vil håndtere denne proces med fornuft og ro,' skriver klubben.

Tyrkisk-amerikaneren blev præsident for klubben i september i år. Han har tidligere været vicepræsident fra 2001-2003.

Sagen skulle omhandle 'levering af narkotika' og 'personligt narkotikabrug,' skriver det tyrkiske medie Fanatik.

Sadettin Saran blev senere løsladt, men er under skarpt opsyn fra den tyrkiske stat. Mens efterforskningen står på, er han tvunget til at møde op et særligt sted to gange om ugen.

Ifølge tyrkiske medier er omkring 15 personer anholdt i sagen.

B.T. Fodbold

Panelet kigger i denne jule-udgave af B.T. Fodbold tilbage på Superliga-efteråret og uddeler 13 tabloide priser. God jul til alle lyttere. Vært: Lasse Vøge Medvært: Jonas Ryefelt Producer: Teis Thornberg Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen