Fodboldspilleren Nadia Nadim får en ny titel på cv'et.

Paris Saint-Germain- og landsholdsspilleren skal nemlig været tv-vært.

Det er den store, internationale tv-kanal beIN SPORTS, der har hyret Nadia Nadim til at være vært for en ny tv-satsning.

Den danske landsholdsspiller får sit helt eget tv-program under kvindernes VM-turnering, der starter fredag. Det skriver beIN SPORTS i en pressemeddelelse.

Teaser for Nadia Nadims nye tv-program.
Teaser for Nadia Nadims nye tv-program. Foto: beIN SPORTS
Vis mere

Programmet kommer til at hedde 'World Cup Daily with Nadia Nadim', og det bliver sendt på tv-kanalens Facebook-side og YouTube-kanal.

'Jeg er utrolig spændt på at lancere det nye kvinde-VM-show med beIN SPORTS, og jeg opfordrer alle – fra de største fodboldfans til dem, der aldrig har set en kvindekamp før – at følge min rejse i Frankrig.'

'Jeg vil belyse nogle i sandhed inspirerende historier fra VM og give et unikt insider-indblik i turneringen, som du ikke får at se andre steder,' siger Nadia Nadim i pressemeddelelsen fra tv-kanalen, der har rettighederne til kvinde-VM i 31 lande.

Det beskrives, at Nadid Nadim kommer til at interviewe en masse involverede i VM-turneringen, hvilket kommer til at tælle alt fra spillere og trænere til frivillige og fans.

Det er dog ikke Nadia Nadims første optræden på tv.

Ved herrernes VM i 2018 var Nadia Nadim ekspert hos Danmarks Radio, hvor hun fik en del kritik undervejs. Læs mere om det her.

Nadia Nadim er blevet 31 år og spiller i dag for Paris Saint-Germain, efter hun de seneste par år har været på udlandseventyr hos de amerikanske hold, Sky Blue FC og Portland Thorns FC samt engelske Manchester City.

Kvinde-VM starter fredag med åbningskamp mellem Frankrig og Sydkorea. DR har rettighederne til turneringen i Danmark. De danske kvinder formåede ikke at kvalificere sig til turneringen, da man røg ud i playoff-spillet til EM-vinderne fra 2017, Holland.