Hvis man er englænder, så elsker man David Beckham. Eller det skulle man i hvert fald tro.

Men det er ikke tilfældet, hvis man spørger den tidligere fodboldstjernes naboer her i corona-tiden.

Englænderen er lige nu samlet sammen med sin hustru Victoria Beckham og deres tre yngste børn i deres dyre villa i Cotswolds nordvest for London.

Det er stjerne-parrets andet hjem, og det, at de opholder sig der, bliver langtfra modtaget med åbne arme af deres naboer. De er faktisk utrolig sure over situationen. Det skriver MailOnline.

En kvinde, som arbejder i en slagter ikke langt fra Beckham-familiens hjem, har ikke pæne ord at sige om den tidligere Manchester United-spiller.

»Beckham-familien og de andre fancy mennesker, som synes, at det er en god idé at isolere sig på landet, er bare selviske,« siger hun.

Hun bliver bakket op af en lokal politiker, som ikke ser noget godt ved, at de nu er kommet på landet for at slippe for coronavirusset.

»At vise jeres smukke villa på landet på de sociale medier og fortælle os alle, hvilken fantastisk tid, du har, er bare som at tvære det i ansigtet på os. Beckham-familien og de andre kendte er bare idiotiske, uansvarlige og følelsesløse,« siger han.

Beckham-familien har lagt billeder på de sociale medier, hvor de alle sidder sammen og har det godt. Men de skal ikke forvente at blive behandlet som noget særligt.

De ældre og svage blive betjent før stjernerne, lyder det.

Både David og Victoria Beckham har dog også brugt tid på at vise deres støtte til de personer, som arbejder i sundhedssektoren.

»I går havde jeg muligheden for at tale med et sundhedshold i Skotland. Se det og lytte til, hvad de havde at sige. De er så inspirerende, og vi er alle nødt til at gøre vores del ved at blive hjemme og hjælpe disse fantastiske arbejdere og deres kolleger på frontlinjen,« skriver Victoria Beckham på Instagram.