Naboer til Nicklas Bendtner i London-forstaden Busher raser over den danske landsholdsstjerne. En af dem beretter her om et ubehageligt bekendtskab.

I torsdagens BT står 65-årige Stuart Stepsky frem og fortæller, hvordan Nicklas Bendtner talrige gange har gjort sig upopulær blandt beboerne i det ejendomskompleks, han natten til søndag gik til angreb på, da han ville bryde ind i ejendommens fitnessrum.

Det kostede endnu et møde med politiet, hvilket endnu engang har fået verdenspressen til at gå amok med historier om 'problembarnet' Bendtner, der både har spritkørsel, fartovertrædelser og uheldige drukture på cv'et.

Stuart Stepsky fortæller, at han tidligere endda har været oppe og slås med sin kendte nabo.

- Da han først flyttede ind, hilste jeg pænt på ham og sagde hej, men han mumlede bare arrogant tilbage. Inden længe begyndte han at spille at spille høj musik midt om natten. Den første gang skruede han ned, da jeg klagede. To dage efter var den gal igen. Tredje gang åbnede han ikke for mig, og derfor kastede jeg småsten op på hans rude. Han åbnede vinduet og så spurtede han ellers nedenunder og kastede sig over mig. Vi lå og tumlede rundt på græsset udenfor, indtil en sikkerhedsvagt skilte os ad, fortæller den 65-årige pensionist.

dramabendtner


En anden nabo beklager sig også over den larm og det svineri, Nicklas Bendtner forårsager. Ikke når kæresten Julie Zangenberg er på besøg, men når Tårnby-knægtens venner er på besøg.

Arsenal-angriberen undskyldte tirsdag formiddag, hvor han gav sin egen version af, hvad der skete natten til søndag. Ifølge Bendtner ville han og vennerne have sig en natlig svømmetur i fitnessrummet.

- Vi troede, døren sad fast, så vi prøvede at åbne den, og det forårsagede noget skade. Jeg undskylder for den ulejlighed, som jeg har forårsaget mine naboer. Jeg har betalt fuldt ud for skaderne.

BT har ikke kunnet få en kommentar fra Nicklas Bendtner om naboernes beskyldninger.

LÆS HELE HISTORIEN I TORSDAGENS BT. LÆS BLANDT ANDET:
* Bendtner og vennerne smed en barnecykel gennem vinduet til fitness-rummet
* Derfor er Bendtner ikke blevet smidt ud
* Gik på pub efter hærværket
* Naboer ønsker Bendtner sendt til østeuropa
* Kvindelig beboer: Jeg blev truet med voldtægt

Læs desuden historien om tidligere landsholdskollegaer, der ryster på hovedet over Nicklas Bendtner. Han er dårligt opdraget, lyder skudsmålet.