Tottenham fik udskiftet målrammerne før torsdagens udesejr på 3-1 over nordmakedonske Shkëndija i Europa League.

Det viste sig, at overliggeren i målene var placeret fem centimeter for lavt. Det fortæller Tottenham-manager José Mourinho efter kampen.

'Jeg troede, at jeg var vokset, men det viste sig, at målet var fem centimeter mindre', fortæller han i et opslag på Instagram.

Et opslag, der blandt andet fik den populære profil '433' til at kommentere: 'Aldrig ændre dig, José.

Det var klubbens målmænd Hugo Lloris og Joe Hart havde bemærket, at dimensionerne ikke var korrekte. Derfor valgte de engelske gæster at skride til handling over for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

»Målmændene bruger time efter time i målet, så de ved, hvis et mål ikke har de rette dimensioner. Jeg følte med det samme, at noget var galt, og vi fik Uefas delegerede til at bekræfte det. Det viste sig, at målene var fem centimeter for lave. Vi bad om at få dem udskiftet til de rette dimensioner,« siger Mourinho.

Den portugisiske manager delte ligeledes et billede af Hugo Lloris foran målet for at demonstrere, at det altså ikke var den rigtige størrelse.

Tottenham vandt opgøret 3-1 og skal nu møde israelske Maccabi Haifa i næste runde af kvalifikationen.

En sejr vil sende London-mandskabet i Europa Leagues gruppespil.