Manchester United-manager, Jose Mourinho, raser mod det engelske landshold

»Det er aldrig sket i mine 17 år som manager,« siger portugiseren.

Han raser, fordi Manchester United-spilleren Phil Jones før en engelsk venskabslandskamp mod Tyskland fik indsprøjtninger for at kunne spille.

»For mig er det underligt, at Phil Jones får indsprøjtninger for at spille en venskabskamp. Det har jeg aldrig oplevet i mine 17 år som manager, at en spiller har fået. Aldrig.,« siger Jose Mourinho ifølge Independent.

Phil Jones har længe haft problemer i låret, og det var indsprøjtninger mod den skade, som skulle sikre, at Phil Jones kunne spille venskabskampen.

Det menes, at Phil Jones skal have modtaget hele seks indsprøjtninger med anæstesi, og det har altså gjort Mourinho rasende.

»Jeg er ikke selv en engel. Jeg har selv været med til at give sprøjter til spillere gør, når de har skulle spillet en vigtig kamp. Men en venskabskamp? Skal han virkelig have seks sprøjter for at skulle spille sådan en? Det har jeg aldrig set før,« siger Mourinho.

Mourinho selv har ikke henvendt sig direkte til det engelske landshold, men han har langet ud efter dem via medierne.