I 1978 oplevede den nu tidligere landsholdsstjerne Morten Olsen en sand tragedie.

Hans 25-årige forlovede, Marianne Kristine Egeberg, forsvandt sporløst under en sejltur med sin mor og søster.

Hun blev aldrig fundet, men nu kan TV 2-programmet 'Som sunket i jorden' fortælle overraskende nyt i sagen.

I forbindelse med programmet er TV 2 taget til Østtyskland, for at lede efter Marianne Kristine Egeberg. Her har de fundet et dokument, der beretter om to uidentificerede lig, som blev fundet efter Marianne Kristine Egebergs forsvinden.

Morten Olsen var kun 29 år, da Marianne Kristine Egebjerg forsvandt.
Morten Olsen var kun 29 år, da Marianne Kristine Egebjerg forsvandt. Foto: Svend Aage Mortensen
Vis mere

Kønnet på det ene lig blev aldrig identificeret, og derfor kaster TV 2 hurtigt opmærksomheden mod det andet lig, som med sikkerhed var kvinde.

Liget af den døde kvinde, som blev fundet i den tyske by Glowe, 250 kilometer øst for færgen, var skyllet op på en strand 20. august 1978. Lidt over to måneder efter den tragiske forsvinden fra færgen.

Ifølge oceanografen Torben Vang er det bestemt ikke usandsynligt, at der kunne være tale om Marianne Kristine Egeberg.

»Uanset strømmen ville hun kunne være endt overalt,« fortæller Torben Vang til TV 2.

Efter fundet af den døde kvinde i 1978, blev der foretaget en retsmedicinsk undersøgelse af liget. En undersøgelse, der kan indeholde afgørende dokumenter i sagen om Marianne Kristine Egeberg, da rapporten vil indeholde beskrivelser af ligets udseende, kendetegn, påklædning og dødsårsag.

Der er bare ét problem: De tyske myndigheder vil ikke udlevere rapporten og vil ikke fortælle hvorfor.

Hele afsnittet om Marianne Kristine Egeberg kan ses på TV 2 torsdag klokken 20.