Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fortrød hurtigt et fodboldtweet, hvor han fik skudt vidt og bredt.

Ministeren slettede nemlig hurtigt sine spor, efter flere påpegede, at ministeren brugte en skarp retorik om to FCK-spillere.

'FCK-United? Jeg kunne aldrig drømme om at håbe, de klubber nogensinde vandt en fodboldkamp. Men hvem håber jeg mest taber? Jeg håber på nederlag til Judas Stage og Kamil Paycheck,' skrev han med henvisning til FCK-spillerne Jens Stage og Kamil Wilczek.

Tesfaye er selv erklæret AGF-fan og Liverpool-fan, mens hans søn er Brøndby-fan.

Og han henviser efter alt at dømme til Stages rivalskifte fra AGF til FCK, mens Kamil Wilczek tog turen til ærkerivalerne FCK som tidligere Brøndby-stjerne og -anfører.

Selv om Tesfaye nåede at slette tweetet, har B.T. nået at tage et screenshot.

Jens Stage er med i den FCK-trup, der mandag aften spiller Europa League-kvartfinale mod Manchester United.

Kamil Wilczek er ikke med i truppen, da han ikke er spilleberrettiget i denne sæson for københavnerne.