Millionerne vælter ind hos Michael Laudrup
Michael Laudrup og hustruen Siw griner hele vejen til banken efter endnu et millionoverskud.

Michael Laudrup og hustruen Siw griner hele vejen til banken efter endnu et millionoverskud.

Der er tikket en tidlig økonomisk julegave ind i fodboldfamilien Laudrup.
Fodboldmagikeren kan nemlig for 12. år i streg præsentere et overskud i sit holdingselskab – og det er ikke småbeløber, der laver sorte tal på bundlinjen.
Ifølge Ekstra Bladet kan holdingselskabet således præsentere et resultat for året på 3,2 millioner – og det er efter skat.
Dermed øges selskabets egenkapital til hele 26 millioner kroner.
Sidste år sagde bundlinjen 2,4 millioner i Laudrup-familiens selskab, som landsholdsstjernen ejer 75 procent af, mens hans hustru Siw ejer de resterende 25 procent.
Derudover sidder parret også i bestyrelse med deres fælles søn Andreas Laudrup.
Foruden holdingselskabet har Michael Laudrup også et vinselskab, der dog i år præsenterede et underskud.
Ved siden af sine roller i erhvervslivet deler Michael Laudrup ud af sin fodboldviden på tv som en del af Viaplays ekspertstudie i forbindelse med Champions League.
Tidligere har fodboldikonet været cheftræner for klubber som Brøndby, Getafe, Swansea og de qatarske klubber Lekhwiya SC og Al-Rayyan.