Et årti, et udvalg af største stjernespillere i verden, seks profilerede managere og milliarder af kroner brugt. Alt sammen med ét mål.

Paris Saint-Germain hungrer efter at vinde det eftertragtede Champions League-trofæ, men tirsdag aften blev drømmen slukket endnu en gang – denne gang af Manchester City.

Men hvor mange penge har PSG egentlig brugt i jagten på det eftertragtet trofæ? Det vender vi tilbage til.

Qatar Sports Investment, som er statsejet og styret af emiren af Qatar, tog over i klubben i 2011 med drømmen om at gøre PSG til en af de største klubber i verden.

Argentinske Javiaer Pastore blev startskuddet på en lang liste af store fodboldnavne, som har været forbi PSG – uden at vinde et Champions League-trofæ.
Argentinske Javiaer Pastore blev startskuddet på en lang liste af store fodboldnavne, som har været forbi PSG – uden at vinde et Champions League-trofæ. Foto: MIGUEL MEDINA
Vis mere

Der blev fra første dag pumpet millioner ind i den franske klub, som hurtigt gik fra at være et middelmådigt fodboldhold til hvert år at kæmpe med i toppen af den franske liga.

Det betalte sig. I alt har hovedstadsklubben vundet syv ud af de seneste ni afsluttede sæsoner.

Men en sejr i en Champions League-finale er det eneste – og vigtigste – som klubben mangler i trofæskabet. Og ejerne er ved at være utålmodige og trætte af at vente.

For der er blevet skudt masser af penge efter store spillerindkøb, som skulle være med til at vinde det mest eftertragtede trofæ.

Verratti efter skuffelsen i Champions League finalen.
Verratti efter skuffelsen i Champions League finalen. Foto: POOL
Vis mere

Argentinske Javier Pastore slog klubbens transferrekord i 2011, da klubben hentede den dengang unge mand i Palermo for 42 millioner euro. Før i tiden havde man kun hentet spillere for under ti millioner euro.

Pastore blev startskuddet til at hente de store stjerner. Året efter købte klubben Zlatan Ibrahimovic og en lettere afdanket David Beckham til klubben.

epa03920121 YEARENDER 2013 MAY David Beckham (L) and Zlatan Ibrahimovic (R) of Paris Saint Germain celebrate after their victory against Olympique Lyon in the French Ligue 1 soccer match at the Stade Gerland in Lyon, France, 12 May 2013. EPA/GUILLAUME HORCAJUELO
epa03920121 YEARENDER 2013 MAY David Beckham (L) and Zlatan Ibrahimovic (R) of Paris Saint Germain celebrate after their victory against Olympique Lyon in the French Ligue 1 soccer match at the Stade Gerland in Lyon, France, 12 May 2013. EPA/GUILLAUME HORCAJUELO Foto: GUILLAUME HORCAJUELO
Vis mere

Efterfølgende har man blandt andet købt Edinson Cavani og Angel di Maria – begge for omkring 64 millioner euro – i håb om, at de offensive kræfter kunne slå til.

I de seneste fire år har ejerne så for alvor sprængt banken i jagten på trofæet, hvor man har hentet superstjernerne Neymar for 222 millioner euro og Kylian Mbappé for 145 millioner euro.

Men i Champions League-regi har klubben stadig ikke fået fuld valuta for pengene.

Ifølge Transfermarkt har PSG brugt 9.778.249.396 kroner – altså knap 10 milliarder danske kroner – siden de fik nye ejere i 2011/12-sæsonen.

Foto: PAUL ELLIS
Vis mere

Uden et Champions League-trofæ til at tage med hjem til samlingen på Parc des Princes.

I starten af 2020 var det dog rigtig tæt på at lykkedes.

I 19/20-sæsonen fik PSG endelig deres finaleplads i en kamp mod tyske Bayern München. En reel chance for at vinde Champions League, mens Qatar Sports Investment har været en del af rejsen.

Tyskerne endte med at løbe med sejren, og bare fire måneder efter nederlaget måtte træner Thomas Tuchel se sig fyret og udskiftet med den tidligere Tottenham-manager Mauricio Pochettino.

Tilbage står så, at PSG igen i år kom langt i Champions League, men ikke nær så langt, som klubben længe har drømt om. Og heller ikke i den hjemlige liga er der i denne sæson garanti for at løbe med trofæet.

I skrivende stund er PSG på andenpladsen i den franske liga, og klubben har endnu ikke sikret sig Champions League-pladsen i næste sæson.