Milan skabte fire points forspring fra fjerdepladsen i Serie A ned til Atalanta med sejr over netop Atalanta.

AC Milan slider for at sikre en plads i Champions League i den kommende sæson.

Lørdag var Milan på besøg hos Atalanta i Serie A i et slag om at positionere sig bedst muligt i forhold til at slutte i top-4.

Fjerdepladsen, som giver adgang til Champions League, tilhører stadig Milan, som skabte fire points forspring ned til netop Atalanta med en 3-1-sejr.

Krzysztof Piatek scorede to gange, efter at Remo Freuler havde bragt Atalanta foran 1-0 efter en halv time.

Krzysztof udlignede kort før pausen og scorede også til 3-1 efter en time, mens Hakan Çalhanoglu øgede til 2-1 i det 55. minut.

Milan har dermed 42 point på fjerdepladsen efter Juventus, Napoli og Inter, mens Atalanta forblev på 38 point ligesom Roma.

Romerne har spillet en kamp færre end både Atalanta og Milan, og det samme har Inter på tredjepladsen med 43 point.

Juventus topper suverænt Serie A med 66 point, mens Napoli halser efter med 52 point inden hjemmekampen mod Torino søndag.

Milan og Atalanta har 14 kampe tilbage i ligaen i denne sæson.

/ritzau/