Den tidligere landsholdsspiller Mikkel Beckmann har scoret et nyt job.

For ved siden af sin rolle som assistenttræner i Superliga-klubben Lyngby, skal Beckmann nu også være radiovært.

Det oplyser Nova i en pressemeddelelse.

40-årige Mikkel Beckmann skal sammen med Nova-vært Karoline Haubek fortælle røverhistorier og klæde seerne på til de danske kampe i Europa League og Conference League.

Det gør de i et nyt program, Nova League, der skal sendes hver torsdag.

Mikkel Beckmann debuterer som radiovært allerede torsdag 3. oktober klokken 17.

»I Nova League vil vi give en kærlig og festlig optakt til aftenens kampe, hvor vi involverer vores fantastiske lyttere og sætter den rette stemning. I Mikkel og Karoline har vi det perfekte makkerpar, der kan gøre formidlingen både sjov og involverende,« siger Steffen Raastrup, Content Director hos Bauer Media, der ejer Nova.

Mikkel Beckmann var i mange år en profil i Superligaen, som han også vandt med FC Nordsjælland i 2012.

Han fik syv landskampe under Morten Olsen.

Både FC Midtjylland og FC København skal i aktion i de to europæiske turneringer torsdag aften. Du kan følge dem live på bt.dk.

Podcast

Transfervinduet: Ingen 'fatshaming' i Superligaen

Vi skal kigge på en ny charmør i Aarhus. Vi skal en tur ind i transfer-maskinrummet i Randers, og så skal vi selvfølgelig også have et lækkert NordicBet-tjek. Og meget mere...