Crystal Palaces manager Oliver Glasner fortæller, at han stopper i klubben, når kontrakten slutter til sommer.

Han er kraftigt rygtet til Manchester United, der skilte sig af med Ruben Amorim for nyligt og kun har givet Michael Carrick en midlertidig aftale.

»Jeg havde et møde i oktober med Steve Parish (Medejer af Crystal Palace,red.). Vi spiste middag og havde en lang samtale. Jeg fortalte ham, at jeg ikke vil underskrive en ny kontrakt med Crystal Palace,« siger Glasner på et pressemøde.

»Vi blev enige om, at det var bedst at holde det mellem os, fortroligt, og det gjorde vi i tre måneder. Jeg fortalte det til teamet i dag. Det er nu vigtigt at få klarhed.«

Den 51-årige østriger har vundet Europa League med Frankfurt og ført London-klubben til en fin placering som midterhold i sine to sæsoner i Premier League.

Glasner og Manchester Uniteds nuværende mand i spidsen, Michael Carrick, er bookmakernes store favoritter til at stå i spidsen for storholdet i den kommende sæson.