Ikke god nok - bænket.

Christian Eriksen er ikke at finde i Tottenhams startopstiling i dagens Premier League-premiere mod Aston Villa.

Den danske landsholdsstjerne sidder på bænken. I stedet spiller Tottenhams nyindkøb på midtbanen, Tanguy Ndombele, på den plads, hvor Eriksens navn normalt figurerer.

Det er bestemt ikke hverdags-kost, at Christian Eriksen sidder på bænken, men det er heller ikke en normal situation, fynboen har sat sig selv i.

Foto: ANDREW COULDRIDGE
Vis mere

Han har åben sagt, at han vil forlade Tottenham i dette transfervindue efter seks sæsoner i den hvide trøje.

Han har et år tilbage af sin kontrakt i Tottenham, og han kan derfor skifte transferfrit til en anden klub næste sommer.

Derfor har klubben været ude og købe to dyre erstatninger til Eriksens plads, inden transfervinduet i England lukkede i torsdags. Foruden Ndombele er det argentinske Giovani Lo Celso, som dog ikke er med i dag.

Manager Mauricio Pochettino siger, at bænkningnen intet har med Eriksens ønske om at forlade klubben.

Foto: MATTHEW CHILDS
Vis mere

»Jeg er ligeglad med transferspekulationerne,« sagde Pochettiono ifølge Daily Mirror.

»Efter han var med landsholdet, er han blevet opereret, og han er okay, men vi foretrækker, at han starter på bænken.«

Eriksen har på trods alle rygterne og skriverierne om den ene interesserede klub efter den anden ikke fundet sig en ny arbejdsgiver endnu.

Real Madrid, Manchester United og Juventus er nogle af de storklubber, der har været nævnt oftest i forbindelse med Eriksen. Transfervinduet smækker i i det meste af Europa den 2. september.