Snød sig ind bag den helligste FCK-dør.

For øjnene af den samlede danske verdenspresse i Parken blev en ung mand pludselig eskorteret ud af FC Københavns guldfejrende omklædningsrum.

Den unge mand, der var iklædt en FCK-trøje, blev efterfølgende smidt helt ud af Parken. 

Han havde ifølge B.T.s oplysninger snydt sig ind i omklædningsrummet - der er forbudt område for uvedkommende - blandt andet ved at hævde, at han var gode venner med FCK-kometen Victor Froholdt.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

»Det er korrekt, at det lykkedes en ung mand at snige sig ind på banen og følge holdet ned i omklædningsrummet.« 

»Han blev efterfølgende fulgt ud af Parken,« skriver FCK's chef for Kommunikation & Public Affairs, Maria Krüger Torp, i en mail til B.T.

B.T. vil gerne i kontakt med personen , der sneg sig ind i omklædningsrummet. Skriv til 1929@bt.dk

FC København kunne søndag fejre klubbens 16. mesterskab efter en stensikker 3-0-sejr hjemme over FC Nordsjælland.

B.T. zoomede ind på københavnernes triumf i podcasten 'B.T. Fodbold', som du kan høre herunder:

B.T. Fodbold

B.T. Fodbold er podcasten til dig, der elsker Superligaen og landsholdet. I denne episode går panelet tæt på FC Københavns guldtriumf. Der er også fokus på en kontroversiel episode fra Herning - og hvad sker der for AGF?? Vært: Lasse Vøge Medvært: Jonas Ryefelt, Johnny Kokborg og Kristian Schlüter Producer: Lasse Vøge Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen Husk, at skrive dig op til nyhedsbrevet her