Det går ikke godt i Swansea.

Og selv om det endte grimt for Michael Laudrup i den walisiske Premier League-klub, nyder han langtfra at betragte udviklingen hos ’svanerne’.

»Det smerter mig virkelig at se, at Swansea i de sidste år fuldstændigt har ændret den måde, de spiller fodbold på,« siger Michael Laudrup til Bein Sports – i en interviewsnas, der blev offentliggjort kort inden, at klubbens manager, Paul Clemente, onsdag blev fyret i klubben.

En brutal konsekvens af den sidsteplads som Swansea længe har indtaget i Premier League.

I de senere år er klubben bare dumpet længere og længere ned i tabellen, efter nogle år helt fremme i top 10. ​Øverst i artiklen kan du se lidt af, hvad Michael Laudrup taler om - det er højdepunkter fra Swansea 1-3-nederlag til Everton i mandags (Paul Clementes sidste kamp med holdet

Og blandt andet stod Michael Laudrup i spidsen for holdet, da det blev til sejr i ligacuppen i 2013, hvilket var Swansea første trofæ nogensinde.

Dengang var fodboldstilen en helt anden end i dag, påpeger Michael Laudrup, der var med til at videreføre en eksisterende stil.

»Hvad Swansea gjorde med Roberto Martinez, Brendan Rodgers og mig er blevet ændret,« siger Michael Laudrup:

»Swansea spiller ikke længere possesionsfodbold, så de har ændret stilen, og det er svært, når man ændrer sin stil.«

Det er ifølge den danske træner, der nu er i Qatar-klubben Al-Rayyan, en af grundene til, at hans gamle klub nu er dumpet helt ned i bunden af Premier League.

»Så nu er det ikke et hold, der vil have bolden, og det er ikke et fysisk hold, der kan spille defensivt i 90 minutter. De er midt imellem, og det er svært at se på,« konstaterer Michael Laudrup.

Han oplevede forleden selv en lille nedtur, da hans Al-Rayyan tabte Qatar Stars Cup-finalen med 2-3. Læs mere om det her