En gruppe fans' homofobiske tilråb koster under to kampe koster Mexico to hjemmekampe med tomme tribuner.

Når det mexicanske fodboldlandshold på hjemmebane i september og oktober møder henholdsvis Jamaica og Canada i VM-kvalifikationen, bliver det uden opbakning fra fans.

Homofobiske tilråb fra holdets fans har fået Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) til at straffe Mexico med to hjemmekampe i VM-kvalifikationen for tomme tribuner.

Det oplyser Fifas disciplinærkomité fredag.

Det var tilbage i marts, at mexicanske fans sendte homofobiske ytringer i retning af modstanderne, da Mexico mødte først Den Dominikanske Republik og siden USA i kvalifikationen til OL.

Mexicos fodboldforbund har også fået en bøde på mere end 400.000 kroner for episoderne.

De mexicanske favoritter vandt begge kampe og endte senere som vinder af hele kvalifikationsturneringen for Nord- og Mellemamerika. Dermed skal Mexico til OL i Tokyo.

For at gøre ondt værre for det mexicanske landshold, så kan det faktisk være, at der er yderligere straf på vej inden længe.

Fifas disciplinærkomité er således i gang med en separat af Mexicos testkamp mod Island 29. maj. Her skulle de mexicanske fans angiveligt også have ytret sig homofobisk.

Behandlingen af den sag er fortsat i gang.

/ritzau/