Allerede inden semifinalen mellem England og Argentina havde man på fornemmelsen, at noget stort var under opsejling.

Da den var færdig vidste alle på stadion, at vi havde været vidne til noget helt specielt.

Det specielle har et navn:

Lionel Messi.

Manden, der har vundet Ballon d’Or otte gange, manden, der førte Barcelona til utallige titler, manden, der har tryllebundet en hel verden, manden, som selv i USA har sat soccer på kortet og er blevet en superstjerne 'over there'.

For mange af os, der følger fodbold tæt (og det gør jeg, trods titlen som udlandsredaktør), har forestillingen om legenden Messi op til det her VM været, at han er i sin karrieres efterår.

Han spiller ikke længere i Europa, men i stedet i komfortable Miami, hvor niveauet trods alt må være det lavere.

Så lidt ligesom med Ronaldo og Neymar, må det her VM være sidste tur i den helt store manege, mens niveauet ikke er som tidligere.

Sådan var min forestilling i hvert fald.

Men den fortælling har stille og roligt ændret sig, som VM er skredet frem.

Som i 2014, hvor Argentina nåede finalen og tabte, og for fire år siden i Qatar, hvor Argentina som bekendt vandt, har Messi båret holdet på sine skuldre.

På trods af andre store stjerner som Lautaro Martínez, Julian Alvarez, Alexis Mac Allister og Enzo Fernández så er det Messi, der fører det argentinske hold i nærmest alle offensive statistikker.

Men kan det virkelig passe, at det stadig er 39-årige Messi, som har hånden på det argentinske rat?

Alt tyder på det.

Lionel Messi under argentinsk træning til VM.  Foto: B.T.

Forud for semifinalen, hvor Argentina havde været i gentagne problemer mod Egypten, Schweiz og upåagtede Kap Verde, var jeg taget til deres midlertidige træningslejr nord for Atlanta.

Håbet var naturligvis at få et glimt af Messi – og måske endda en kort kommentar.

Men mens løjtnanterne Gonzalo Montiel, Rodrigo De Paul og Alexis Mac Allister blev sendt ud til de hundredvis af journalister fra hele verden i mixedzone, sad Messi på en bænk ikke langt væk og fulgte spektaklet.

Bossen. Kaptajnen. Anføreren. Legenden.

Lidt senere på dagen tog jeg til pressemøde på stadion før kampen med den anden Lionel fra Argentina. Cheftræner Lionel Scaloni.

Og selvom mit spanske godt kunne være bedre, så forstod jeg da, at Messi også her var et populært emne.

Så oprandt dagen for den store semifinale mod den historiske arvefjende England.

I Atlanta, hvor semifinalen fandt sted, var der store bannere på forskellige bygninger med Messis mulige arvtagere som Lamine Yamal og Vinicius Junior.

Pressemøde med den argentinske fodboldtræner, Lionel Scaloni. Foto: B.T.

Og så man kampen, så kunne man ikke fortænkes i at have følelsen af, at Messis tid på den allerstørste scene måske er ovre.

Som han har for vane, så går han rundt det meste af tiden. Og i den første store del af kampen var han nærmest usynlig.

Men så skete det, som Argentina er blevet så vant til ved det her VM – og som næsten virker som en motivation for dem – de kom i problemer.

På et mål af den måske kommende arvtager for Messi i Barcelona, engelske Anthony Gordon, kom Argentina bagud 1-0 omkring ti minutter inde i anden halvleg.

Lyden fra de tusindvis af argentinske fans – der var klart i overtal – forsvandt pludselig.

Var det her afslutningen på Argentinas VM? Og måske afslutningen på Lionel Messis fænomenale karriere på topplan?

Var vi vidne til de sidste åndedrag af en karriere, som har budt os den formentlig største fodboldlegende i historien?

Det svar kom adskillige gange i de døende minutter.

Først et sublimt indlæg fra Messi, som blev sendt på stolpen. Måske var der liv.

Så adskillige snævre driblingen, som blev afværget af de intenst kæmpende engelske spillere.

Men så – i det 85. minut – får Messi lagt bolden til rette for en anden mulig arvtager Enzo Fernández, som med et tordenhug bringer balance i stillingen.

Og to minutter inde i overtiden går Messi til baglinjen og smækker en perfekt bold – med det lidt svagere højreben – ind i panden på Lautaru Martinez, som ikke kan undgå at bringe Argentina i front og udløse euforisk stemning blandt de tusindvis af argentinske fans på stadion i Atlanta.

Igen havde troldmanden, som havde spillet en usynlig kamp og er i sin karrieres efterår, gjort det.

Da slutfløjtet lød, var det tydeligt, at de argentinske spillere godt vidste, hvor de skulle hen.

Flere løb direkte over til Messi og omfavnede den 39-årige fodboldlegende.

Og hvis man var i tvivl om hans betydning, så gjaldede det inden længe ned fra tribunerne: ‘Messi! Messi! Messi!’

Vi finder ud af, om den måske snart pensionsklare fodboldlegende skal vinde sit andet VM på stribe søndag, når finalen mod Spanien sparkes i gang udenfor New York.

Men hvad vi allerede fandt ud af onsdag i Atlanta var, at selv en 39-årig Lionel Messi, der spiller fodbold i Miami, ikke er ovre på topniveau.

Vi andre dødelige må bare se til i ærefrygt og nyde, at vi formentlig aldrig kommer til at se noget lignende.