Er der noget værre end en spydig 3-årig?

Det er i hvert fald, hvad superstjernen Lionel Messi må leve med.

Den argentinske troldmand har givet et interview til den tv-stationen TyC Sports i hjemlandet forud for Copa America, hvor han afslører, at hans 3-årige søn, Mateo, er noget af en drillepind.

For hvordan for man lettest verdens bedste fodboldspiller ned med nakken? Minder ham om, at han led en knusende nederlag til Liverpool i Champions League.

Messi med familien. Arkivfoto.
Messi med familien. Arkivfoto. Foto: JAVIER SORIANO
Vis mere

»Den anden dag spillede vi derhjemme, og så sagde han: 'Jeg er Liverpool, de slår dig'. Det samme med Valencia (der slog Barcelona i Copa del Rey-finalen, red.).«

Det er dog ikke kun Lionel Messi, der bliver drillet af Mateo. Det samme gør den ældste søn, Thiago.

»Det samme sker, når der er fodbold på tv og Madrid scorer, så råber han af sin bror (Thiago, red.) for at irritere ham,« fortæller Lionel Messi i interviewet, som du kan se (på spansk) nederst i artiklen.

Lionel Messi er gift med barndomskæresten Antonella Roccuzzo, og sammen har de tre sønner - Thiago på seks, Mateo på tre og Cito på et.

Lionel Messi og Barcelona var udsat for et af de største mirakler i Champions League-historien i Champions League-semifinalen mod Liverpool.

Barcelona kom til Anfield med en 3-0-sejr i bagagen, men formåede at smide føring og tabte kampen 4-0 - sammenlagt 4-3. Det er den returkamp, Mateo Messi hiver frem mod farmand, og højdepunkterne kan du se øverst i artiklen.

Barcelona tabte 25. maj Copa del Rey-finalen til Valencia med danske Daniel Wass på holdet. Valencia vandt 2-1.

Messi og Argentina er en af favoritterne til Copa América, der sparkes i gang natten til lørdag dansk tid, hvor de brasilianske værter møder Bolivia. Argentina er i pulje med Paraguay, Colombia og Qatar. Sidstnævnte er gæst i turneringen sammen med Japan.