Nicklas Bendtner har været på vidneskranken i voldssagen, hvor han er tiltalt for at have slået og sparket en taxachauffør. Der afsiges snart dom. Først fremlagde anklager Marie-Louise Kruse sin procedere.

Og her mente hun, at Bendtner sparkede taxachaufføren.

»Vi har en video, der tydeligt viser, at han sparker ham, efter han har slået ham i hovedet. Man kan ikke se, hvor det spark ender henne, men ser man på skaderne, kan man se, at de er på både ører, kinder og flere buler i panden,« siger hun og tilføjer:

»Man får ikke så mange skader i ansigtet ved en almindelig knytnæve.Det kan godt være, at chaufføren har ramt taxaen på vej ned og derefter asfalten, men der er flere buler, og det passer med, at han først slår ham ned og derefter giver ham det, der ligner et trykspark,« siger hun.

Nicklas Bendtner skal møde i Københavns Byret som sigtet i en voldssag. Fredag 2.november 2018
Nicklas Bendtner skal møde i Københavns Byret som sigtet i en voldssag. Fredag 2.november 2018 Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Nicklas Bendtner har hele tiden lagt vægt på, at der var tale om nødværge i det, han slog taxachaufføren. Det mente Marie-Louise Kruse dog ikke er tilfældet.

»Ud fra det vi ser på videoen ud fra Bendtners forklaringer, så er det tydeligt, at parret går hen til chaufføren og ikke omvendt. Man kan se, at chaufføren i mødet med Bendtner har armene langs siden.«

»Jeg mener ikke, Bendtner har handlet i nødværge, og derfor skal han dømmes for vold.«

Marie-Louise Kruse sagde til sidst, at Bendtner skal straffes med fængsel i tre måneder og en bøde på 1500 kroner. Hun nedlagde også en påstand om erstatning på chaufførens vegne, og han skal desuden idømmes en bøde på 500 kroner for tyveri. Marie-Louise Kruse lagde vægt på, at man skal have en ubetinget fængselsstraf, når der er tale om vold mod en taxachauffør.