Folk er rasende på en rockkonge på VM-tribunen, mens jublen for alvor kunne bryde løs i nat, hvor det både blev til svensk storsejr og en afgørelse i sidste øjeblik.

Herunder får du alt det vigtigste fra nattens action:

Raser over rockkonge
Med kun 40 minutter til showstart aflyste han pludselig en koncert i Californien på grund af en bihulebetændelse, men kort efter kunne Rod Stewart-fans se ham på lægterne til Skotlands  VM-kamp mod Haiti.

Nu raser der et stormvejr mod den kendte fodboldfan - særligt efter han delte sine rejseplaner med omverdenen.

»Så flyver vi til Boston for at se Skotland i VM,« sagde Stewart i klippet, før han sang sammen med sine sønner: 'Intet Skotland, ingen fest!'

Rock'n'roll!

Rod Stewart sad med de langstilkede glas og prøvede ihærdigt at komme sig efter sygdommen.
Rod Stewart sad med de langstilkede glas og prøvede ihærdigt at komme sig efter sygdommen. Martin Rickett/PA Images/Ritzau Scanpix

Det så du ikke på tv
Nok knuste Tyskland miniputterne fra Curaçao, men efter kampen opstod der et smukt moment, hvor spillere fra begge hold samledes i midtercirklen længe efter slutfløjt.

Kampen endte 7-1, men Curaçao vil for altid huske deres første VM-kamp og første VM-mål, og tyskerne viste den største respekt til historiens mindste VM-nation.

White Power i VAR-rummet?
Lige nu undersøges den australske VM-dommer Shaun Evans for et håndtegn, der kan symbolisere hvidt overherredømme.

Det skyldes et klip fra VAR-rummet i kampen mellem Tyskland og Curaçao, hvor han lavede et omvendt OK-tegn, der ifølge The Athletic kunne tolkes som et hadsymbol. FIFA kender til episoden, men vil ikke udtale sig lige nu.

Elfenbenskysten-Ecuador 1-0
Sverige-Tunesien 5-1

Sveriges Yasin Ayari gjorde det onde ved landet, hvor han har rødder, og nægtede at juble, da han åbnede Sveriges VM med to drømmemål mod Tunesien.

Svenskeren kunne have spillet for modstanderen, hvor hans far er født og opvokset, men farmand har specifikt bedt sin søn om at give noget tilbage til de blå-gule. Kampen endte 5-1 til vores broderfolk, der dermed fik en perfekt VM-start.

Yasin Ayari viste respekt efter målet og jublede ikke.
Yasin Ayari viste respekt efter målet og jublede ikke. Julio Cesar Aguilar/AFP/Ritzau Scanpix

Det lignede længe en nulløsning mellem Elfenbenskysten og Ecuador, men så satte indskifterne fart på i allersidste sekund. 

Manchester Uniteds Amad Diallo fortsatte sine vilde stime på landsholdet og sendte sejrsmålet i kassen. Det var hans femte scoring i seks kampe i de store turneringer for det stolte fodboldland.

Amad Diallo scorede kampens enlige mål.
Amad Diallo scorede kampens enlige mål. Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix

Spanien-Kap Verde: K. 18 (Dansk tid) 
Belgien-Egypten: Kl. 21 (Dansk tid) 
Saudi-Arabien-Uruguay: Kl. 00.00 (Natten til tirsdag - dansk tid)
Iran-New Zealand: Kl. 03.00 (Natten til tirsdag - dansk tid)

Husk at du kan vinde store præmier i B.T.s VM-spil, du skal blot forudsige kampenes resultater – helt gratis!

Her er B.T.s eksperters bud på dagens resultater:

JANNICK LIBURD:
Spanien-Kap Verde 5-0
Belgien-Egypten 3-1
Saudi-Arabien-Uruguay 0-3
Iran-New Zealand 1-0

EMIL BERGGREEN:
Spanien-Kap Verde 6-0
Belgien-Egypten 3-1
Saudi-Arabien-Uruguay 0-3
Iran-New Zealand 0-1

LASSE VØGE:
Spanien-Kap Verde 6-0
Belgien-Egypten 1-2
Saudi-Arabien-Uruguay 1-3
Iran-New Zealand 1-1