Spanien og Portugal tørner sammen i 1/8-finalen, men de to holds veje dertil var som nat og dag.

Læs alt om nattens action her:

Luka Modric har spillet professionel fodbold i 23 år. Foto: Jeenah Moon/Reuters/Ritzau Scanpix

Er det på tide, at kaptajnen forlader skibet?

Det var en højdramatisk duel mellem gamle holdkammerater – med tryk på gamle – da 40-årige Luka Modric og 41-årige Cristiano Ronaldo tørnede sammen i 1/16-finalen.

Kroatien kom foran 1-0, inden CR7 scorede sit første knockoutmål nogensinde ved et VM, da han hamrede et straffespark i kassen. I det 94. minut kunne landsmanden Gonçalo Ramos heade bolden i mål, og dermed spilede Portugal sig videre til 1/8-finalen.

Kroatien troede ellers lige på miraklet, da de scorede til 2-2 hele 12 minutter inde i overtiden, men en offsidekendelse knuste de kroatiske hjerter. Dermed får vi endnu en kamp med Cristiano Ronaldo i hans absolut sidste VM-slutrunde.

Og hvor efterlader det så den levende legende Luka Modric?

Intet er meldt ud endnu. Måske skal den enorme skuffelse lige ligge sig, eller måske mener den tidligere Ballon d'Or-vinder, at han stadig har flere gode år tilbage i landsholdstrøjen.

Tilbage i juni kunne det spanske sportsmedie AS dog fortælle, at midtbanemaestroen flirtede kraftigt med et karrierestop efter VM.

Fans verden over er da også begyndt at takke Luka Modric på de sociale medier for en fantastisk karriere landsholdskarriere.

Fans verden over er da også allerede begyndt at takke Luka Modric på de sociale medier for en fuldstændig fantastisk landsholdskarriere. 

Det bliver selvfølgelig enormt akavet, hvis han så vælger at fortsætte, men lad os nu se.

Lillebror går viralt

Noget mindre dramatisk var kampen mellem Spanien og Østrig. De spanske europamestre var i fuld kontrol fra start til slut.

Kort inden slutfløjtet scorede spanierne til 3-0, og i netop det øjeblik blev et magisk foto taget.

Billedet viser Lamine Yamals lillebror, der går fuldstændig amok i jubel efter scoringen – også selvom storebror faktisk slet ikke var involveret i målet.

Den jublende lillebror er efterfølgende blevet delt på det sociale medie X, hvor han i den grad er gået fuldstændig viralt. Se billedet herunder:

Spanien-Østrig 3-0 – læs B.T.s dom her.

Portugal-Kroatien 2-1 – læs B.T.s dom her.

Schweiz – Algeriet 2-0

Gonçalo Ramos er nattens helt, efter hans sene scoring sendte Portugal videre i turneringen. Noget, der er endnu vigtigere, er, at han for nu har reddet alle Ronaldo-fans' våde drøm. Tænk, hvis Ronaldo vinder VM!

Et dumt straffespark ender med at koste enormt dyrt. Derfor bliver kroatiske Nikola Vlašić nattens helt store skurk. 

Han hev fuldstændig unødvendigt Renato Veiga omkuld, da et hjørnespark røg ind over feltet. Der er ikke noget at sige til, hvis han ligger søvnløs i nat.

Australien-Egypten klokken 20 (dansk tid)

Argentina- Kap Verde klokken 00 (dansk tid)

Colombia – Ghana klokken 3:30 natten til lørdag.

Husk at du kan vinde store præmier i B.T.s VM-spil.

Du skal blot forudsige kampenes resultater – helt gratis!

Her er eksperternes bud for de kommende kampe:

LASSE VØGE:

Australien-Egypten 1-3
Argentina-Kap Verde 3-0
Colombia-Ghana 1-0

JANNICK LIBURD

Australien-Egypten 1-2
Argentina-Kap Verde 2-0
Colombia-Ghana 2-1

EMIL BERGGREEN

Australien-Egypten 1-1
Argentina-Kap Verde 3-0
Colombia-Ghana 2-0