Fire nye spillere ind. Syv ud.

Det er den udrensning af Manchester United-truppen, som Jose Mourinho går og pønser på til sommer.

Det skriver Independent.

Ifølge mediet har portugiseren allerede drøftet planerne med den magtfulde klubboss Ed Woodward gennem længere tid – men tirsdagens smertefulde Champions League-exit har ikke gjort planerne mindre presserende. Øverst i artiklen kan du se højdepunkter fra Jose Mourinhos seneste succesoplevelse: 2-1-sejren over ærkerivalerne fra Liverpool

Men mens Jose Mourinho har ubetinget opbakning fra netop Ed Woodward, ser der ud til at være opbrud på de indre linjer i Manchester United.

Ifølge Daily Mail er ’senior repræsentanter’ fra klubben begyndt at tvivle på, hvorvidt den nuværende manager er den rette til at føre klubben videre.

Nogle bestyrelsesmedlemmer skulle være ’utilpasse med den form for fodbold, der bliver spillet’.

Efter tirsdagens 1-2-nederlag til Sevilla kom netop spillestilen og den forsigtige taktik igen i fokus (og det gjorde en enkelt bemærkning fra Jose Mourinho i den grad også).

Det har skabt tvivl på Old Traffords indre linjer om, hvordan Jose Mourinho – der vandt mesterskabet i sæson nummer to hos alle sine fire forhenværende klubber -- vil lukke hullet op til Manchester City i næste sæson, skriver Daily Mail.

Jose Mourinho vil gerne bruge mange flere penge i Manchester United.
Jose Mourinho vil gerne bruge mange flere penge i Manchester United. Foto: OLI SCARFF
Vis mere

I Daily Mirror skrives der, at der et ’opgør’ på vej mellem Manchester United-bestyrelsen og Jose Mourinho over transferplanerne.

Efter nederlaget til Sevilla sagde manageren ellers, at der skal mange flere penge til i fremtiden:

»Alt. Alt skal ændres. Alle bruger penge, ikke? Ikke kun os, vel? Det er en naturlig proces, at alle investerer,« sagde Jose Mourinho og lagde dermed op til endnu en indkøbssommer.

Jose Mourinho har allerede brugt i omegnen af tre milliarder kroner, siden han tiltrådte for snart to år – og bestyrelsen mener ifølge Daily Mirror, at den massive investering burde ’have bragt holdet længere, ned tilfældet er’.

Det kan få indflydelse på de fremtidige investeringer og skabe ’spændinger’.

Men får Jose Mourinho sin vilje, står følgende spillere på ønskesedlen, ifølge Independent.

FC Barcelonas Samuel  Umtiti eller Tottenhams Toby Alderweireld til midterforsvaret.

Her nævnes også PSGs Marco Verratti. Og mediet fremlægger, at der endda har været planer om en byttehandel med den franske klub, hvor rekordindkøbet Paul Pogba skulle være den anden halvdel af transferen.

Mindre det hele ender med: En manager ud.