I de to næste sæsoner er der ikke noget, der hedder europæisk fodbold på Etihad.

Fredag sprang UEFA bomben og udelukkede Manchester City grundet rod i deres håndtering af 'Financial Fairplay'.

Medmindre klubben får held med sin appel, er konsekvenserne af straffen uoverskuelige. Samme aften, som nyheden så dagens lys, kom det frem, at den altoverskyggende profil i klubben manager Pep Guardiola overvejer at skride fra det hele til sommer.

Men som bekendt kommer en ulykke sjældent alene, og nu skriver The Independent og Daily Star, som det troværdige medie BBC citerer, at en manager-afgang blot kan vise sig at være en mild konsekvens af det hele.

Foto: Phil Noble
Vis mere

For ifølge Daily Stars eksperter kan Manchester City få kærligheden endnu mere at føle ved at blive få en pointstraf i Premier League og rykke ned ikke bare én, men tre rækker ned til League Two.

Den meget hårde straf kan klubben få, fordi alle klubber er forpligtede til at indgive sande informationer til forbundet, FA, for at få en Premier League-licens, og det er netop samme oplysninger, der skal sendes ind til UEFA. Hvilket klubben ikke har gjort og fået en bøde på 30 millioner euro, 224 millioner kroner, for.

Ifølge CFCB, The Club Financial Control Body (organet bag undersøgelsen), har Manchester City begået alvorlige brud på FFP-reglerne ved blandt andet at overdrive klubbens sponsorindtægter mellem 2012 og 2016.

I samme periode har Manchester City fejlinformeret UEFA i forhold til gæld, økonomi og indtægter.

(FILES) In this file photo taken on April 17, 2019 Manchester City's Spanish manager Pep Guardiola reacts during the UEFA Champions League quarter final second leg football match between Manchester City and Tottenham Hotspur at the Etihad Stadium in Manchester, north west England. - Manchester City said they would appeal to the Court of Arbitration for Sport after being hit with a two-season ban from European competition on Friday, February 14. (Photo by Anthony Devlin / AFP)
(FILES) In this file photo taken on April 17, 2019 Manchester City's Spanish manager Pep Guardiola reacts during the UEFA Champions League quarter final second leg football match between Manchester City and Tottenham Hotspur at the Etihad Stadium in Manchester, north west England. - Manchester City said they would appeal to the Court of Arbitration for Sport after being hit with a two-season ban from European competition on Friday, February 14. (Photo by Anthony Devlin / AFP) Foto: ANTHONY DEVLIN
Vis mere

Og nu kræver højtstående kilder ifølge The Independent, at FA skrider til handling og straffer Premier League-klubben med point. Sandsynligheden for det skulle være 'høj'.

Samtidig har Premier League netop besluttet, at klubber, der fører så dårlig en økonomisk ansvarlighed, som tilfældet er her, kan rykkes ned i League Two. Chancen for det er dog noget mindre end pointstraffen.

Klubben havde fredag denne kommentar til sagen.

»Manchester City er skuffet, men ikke overrasket over udmeldingen fra UEFA,« skrev Manchester City på sin hjemmeside og mener at have nok materiale til at bevise klubbens uskyld i sagen. Den håber nu på hjælp fra CAS.