Den tidligere AS Roma-stjerne Daniele De Rossi er blevet indlagt på et hospital som følge af coronavirus.

Det skriver en række italienske medier herunder, herunder Sky.

Den 37-årige legende stoppede sin aktive karriere i foråret 2020 og blev for nylig en del af staben på det italienske landshold.

Ifølge medierne skulle det være her, at De Rossi er blevet ramt efter et smitteudbrud, der opstod i sidste uge.

Foto: PEDRO NUNES
Vis mere

Her er flere spillere også blevet smittet, og hidtil er det kommet frem, at Federico Bernardeschi, Leonardo Bonucci, Marco Verratti, Salvatore Sirigu, Alessio Cragno, Vincenzo Grifo, Alessandro Florenzi og Matteo Pessina og blandt dem, der er testet positiv.

Daniele De Rossi, der var med til at vinde VM tilbage i 2006, er nu indlagt på Spallanzani Hospital i Rom, skriver Sky.

Det skyldes ifølge mediet la Repubblica, at han også har fået lungebetændelse, men hans tilstand beskrives ikke som alvorlig.

Daniele De Rossi spillede det meste af sin karriere i AS Roma, hvor han boltrede sig på den defensive midtbane.

I alt blev det til hele 616 kampe for storklubben, inden han for en kort stund tørnede ud for argentinske Boca Juniors.

Han er noteret for 117 kampe på det italienske landshold.