Der er nok ikke mange, der har råd til at købe Manchester United. Men det har Elon Musk.

Og nu overvejer rigmanden ifølge flere engelske medier – heriblandt Mirror og Manchester Evening News – at lægge et bud, inden fristen udløber fredag.

Men Elon Musk, der er administrerende direktør i Tesla, har tidligere joket med at ville købe den engelske storklub, som han i øvrigt selv har været fan af fra barnsben af.

Han indrømmede dog, at han blot lavede sjov, men sådan forholder det sig ikke længere. Nu forklarer kilder tæt på Manchester Uniteds salgssituation, at Elon Musk har vist interesse inden der fredag er deadline for bud på den engelske storklub.

Elon Musk overvejer efter sigende at byde på Manchester United.
Elon Musk overvejer efter sigende at byde på Manchester United. Foto: JONATHAN ERNST
Vis mere

Twitters administrerende direktør kan risikere at skulle kæmpe med andre mulige bydende heriblandt saudiarabiske og qatarske rigmænd samt Ineos-chefen, sir Jim Ratcliffe.

Det var tilbage i november, at United bekræftede, at klubben muligvis kunne blive solgt.

»Bestyrelsen vil overveje strategiske alternativer for klubben herunder nye investeringer i klubben, et salg eller andre transaktioner, der involverer virksomheden,« skrev Manchester United.

»Ejerne overvejer salget af en del af eller hele klubben for at 'styrke klubbens vækst'.«

Ejerfamilien bag Manchester United har siden 2005 været 'The Glazers', som fra den ene dag til den anden forvandlede klubben fra at være en gældfri pengemaskine til at skylde mange milliarder væk.

Derudover er familien jævnligt blevet kritiseret for den dårlige ledelse – der ifølge kritikerne – fulgte i kølvandet på den kontroversielle overtagelse.