Duer ikke. Farvel.

Tålmodigheden med træner Unai Emery er sluppet op hos Paris Saint-Germain-ledelsen.

Derfor er den spanske træner en dead man walking i disse dage oven på den franske storklubs klare exit fra Champions Leagues 1/8-finaler mod Real Madrid.

Og drømme-afløseren er fundet: Chelsea-manager Antonio Conte.

Det skriver den store franske sportsavis L’Equipe, som i dagens udgave rapporterer, at PSG-ledelsen har holdt møder med Antonio Contes bror, Gianluca, og hans agent, Federico Pastorello, om et muligt fremtidigt samarbejde.

'Vejen til Conte'. Sådan lyder forside-rubrikken på dagens udgave af L'Equipe.
'Vejen til Conte'. Sådan lyder forside-rubrikken på dagens udgave af L'Equipe.
Vis mere

Det er ambitionerne om at få succes i Champions League, der har bragt Contes navn i spil i Paris. De arabiske rigmænd, der har postet milliarder ind i den franske klub, er ikke tilfredse med bare at vinde det franske mesterskab gang på gang.

Gigant-investeringerne i profiler som Neymar Jr., som klubben gjorde til verdens dyreste fodboldspiller i historien i sommer, da de købte ham i FC Barcelona for 1,65 miliarder kroner, Kylian Mbappé og Edinson Cavani SKAL udmynte sig i en triumf i Champions League.

Det er blandt andet det, der med alt sandsynlighed, og ifølge franske medier, kommer til at koste Unai Emery jobbet. Det er ikke en katastrofe i sig selv at ryge ud til de sidste to års CL-vinder, Real Madrid. Men måden, det skete på, har ikke vakt begejstring i PSG-ledelsen, som er alt andet end impoineret over indsasten i de to kampe, som blev tabt med samlet 2-5.

Unai Emery og Kylian Mbappe
Unai Emery og Kylian Mbappe Foto: ETIENNE LAURENT
Vis mere

Desuden er det andet år i streg, at PSG ryger ud allerede i 1/8-finalen. Sidste år blamerede holdet sig ved at smide en 4-0-føring fra den første kamp over bord mod FC Barcelona. Dengang stod 46-årige Unai Emery, som kom til PSG i 2016 efter et succesfuldt ophold i Sevilla FC, hvor han vandt tre Europa League-titler, også i spidsen for franskmændene.

»Det er ikke skuffende i sig selv at tabe til Real Madrid, men det er skuffende at ryge ud efter ottendedelsfinalerne,« sagde Emery efter nederlaget til Real, hvor han dog ikke ville forholde sig til sin egen fremtid i PSG.

»I dag (tirsdag, red.) tænker jeg ikke på min fremtid,« lød det kortfattet fra Emery på pressemødet efter kampen ifølge uefa.com.

Unai Emery
Unai Emery Foto: GONZALO FUENTES
Vis mere

Italienske Antonio Conte skulle ifølge L’Equipe være fristet af at tage til ’byernes by’. Han kan lide projektet, og han er desuden også rygtet til at være en færdig mand i Chelsea efter denne sæson, skriver avisen.

Conte er da også bare et større trænernavn end Unai Emery med flere italienske mesterskaber med Juventus, det italienske landstrænerjob og senest sidste års Premier League-guld med Chelsea på CV’et.