Pønser Manchester United på at udskifte sin norske manager, Ole Gunnar Solskjær?

Måske!

En stort opsat artikel i det britiske medie Daily Mail indeholder spekulationer om, at han kan blive afløst til sommer.

Afløseren, der efter sigende er kørt i 'pole position', skal angiveligt være italieneren Massimiliano Allegeri.

Den tidligere Juventus-træner Massimiliano Allegri sættes i forbindelse med såvel Manchester United som Paris Saint-Germain.
Den tidligere Juventus-træner Massimiliano Allegri sættes i forbindelse med såvel Manchester United som Paris Saint-Germain. Foto: Isabella BONOTTO
Vis mere

Siden han i sidste sæson trænede Serie A-klubben Juventus, har han haft en jobmæssig pause, hvor han blandt andet har brugt tid på at forbedre sine engelskkundskaber.

Men Manchester United er ifølge Daily Mail ikke ene om at være interesseret i at ansætte Massimiliano Allegri.

Således sættes han også i forbindelse med den franske klub Paris Saint-Germain.

Manchester United har under Ole Gunnar Solskjærs ledelse præsteret middelmådigt. I øjeblikket er klubben placeret som nummer ni i Premier League, hvor man efter 25 kampe har 38 point færre end Liverpool FC på førstepladsen.