I denne uge fyrede storklubben Manchester United træner Ruben Amorim.
Og siden har spekulationerne om en afløser taget massivt til.
En af modellerne, der hurtigt kom på banen, var en midlertidig manager frem til sommeren.
Og her blev klubbens tidligere træner og spiller Ole Gunnar Solskjær hurtigt bragt i spil i, hvad der vil være et opsigtsvækkende comeback.
Nu skriver flere medier, at der er planlagt samtaler mellem klubben og nordmanden lørdag, hvor de mødes ansigt til ansigt, skriver både norske og engelske medier.
Tidligere har det været fremme, at den tidligere Manchester United-stjerne Michael Carrick også har været til samtale med klubben med henblik på en midlertidig rolle.
Indtil videre har Darren Fletcher overtaget jobbet efter Amorims fyring, men det forventes, at man vil ansætte en fast mand til at være midlertidig frem til sommer.
Først her vil man hyre klubbens nye træner, der skal forsøge at genrejse klubben.
Norske Solskjær spillede i klubben med stor succes fra 1996 til 2007, inden han blev United-manager i 2018 frem til sin fyring i 2021.


