Ed Woodward har sagt ja.
Manchester Uniteds transferboss har givet grønt lys til at bruge 1,1 milliard på to ønskeindkøb.
Det drejer sig om Bundesligaspillerne Kai Havertz og Thomas Müller, der henholdvis spiller i Bayer Leverkusen og Bayern München.
Ifølge Daily Mirror vil den engelske storklub med de manglende resultater muligvis allerede i det kommende januar-vindue smide de mange penge efter den tyske duo.

Den klart største portion af milliardbeløbet skal bruge til at købe Kai Havertz fri - ifølge Mirror omkring 750 millioner kroner.
Den kun 20-årige midtbanespiller regnes for at et af Europas største talenter og skal styrke et område af banen, hvor Manchester United samtidig ikke forstærkede sig i sommer. Han er dog også på blokken i mange storklubber.
Samtidig passer han perfekt ind i Ole Gunnar Solskjær strategi om at satse på purunge spillere, der kan bygges op til et fremtidig storhold.
I den kategori falder 30-årige Thomas Müller ikke helt.

Men omvendt har Manchester United udelukkende unge angribere, og her vil den norske manager gerne supplere med noget rutine. Det var eksempelvis derfor, at aldrende Mario Mandzukic var et emne i sommer.
Samtidig er det kun få uger siden, at historierne piblede frem om, at Thomas Müller ikke var tilfreds med den bænkeplads, han i denne sæson mestendels har haft i Bayern München i denne sæson.
Lørdag var han dog med i samtlige 90 minutter for den sydtyske klubs kamp mod Union Berlin i Bundesligaen, og her skulle Manchester United have haft top-scouts på plads på stadion.
Manchester United spiller søndag mod Norwich i Premier League.