Leicester arbejder ifølge den britiske avis The Sun på at give Kasper Schmeichel en ny aftale for at holde danskeren i den succesrige Premier League-klub.

Kasper Schmeichel redder vanvittige bolde. Med sine hurtige reflekser. Han sparker og kaster langt, og han springer rundt i feltet, så ingen er i tvivl om, at han ejer det.

Det er blot nogle af målmandens kvaliteter, og dem er de særdeles opmærksomme på hos Premier Leagues førerhold, Leciester - så opmærksomme, at de nu angiveligt vil strække sig endnu længere for Kasper Schmeichel.

I 2014 underskrev danskeren en fire-årig aftale, men allerede to år senere skal Leicester være klar til at smække en ny én på bordet med endnu mere lukrative vilkår for Kasper Schmeichel, der har været en stor del af årsagen til Leicesters overraskende succes i denne sæson.

Manager Claudio Ranieri værdsætter i hvert fald uden tvivl danskerens evner i målet og fik senest i 3-1-sejren over Manchester City set, at Schmeichel kan tage med hænder, da han på mirakuløs vis blandt andet parererede et hovedstød tæt under mål mod slutningen af kampen.

 
De fleste fans er uforstående, når det kommer til Chelseas valg hvad angår John Terry, men er der en dybere mening med det, som er sundt for holdet?
Vis mere

Spørgsmålet er så, om Kasper Schmeichel er villig til at fortsætte i Leicester efter sæsonen. Klubber som Tottenham og Manchester United menes at holde et vågent øje med målmanden, men vinder Leicester mesterskabet, bliver det næppe let at lokke Schmeichel væk.