Cristiano Ronaldos superbil har været involveret i en ulykke på den spanske ferieø Mallorca.

Ulykken efterforskes af det lokale politie, hvor Ronaldos Bugatti Veyron til en pris i omegnen af svimlende 15 millioner kroner menes at være indblandet.

Det skriver mediet El Periódico Mediterraneo.

Personen, der kørte galt i superbilen er angiveligt ikke Ronaldo, men The Sun mener at vide, at det er en af ​​Ronaldos portugisiske livvagter, der mistede kontrollen med bilen og kørte ind i en mur i en beboelsesejendom i det område, hvor Manchester United-stjernen i øjeblikket holder ferie med sin familie.

På et foto fra ulykken kan det tydeligt ses, at Bugatti'en er helt ødelagt i den højre side af bilens bagende. Der menes dog ikke at være andre end livvagten, der var involveret i ulykken og han har ifølge det engelske medie godt efter omstændighederne.

Ulykken skete ved en 11-tiden mandag formiddag, men identiteten på personen ved rattet er endnu ikke blevet annonceret, men The Sun skriver, at det er velkendt, at Cristiano Ronaldo og hans familie er beskyttet af portugisiske tvillinger, der tidligere har tjent som soldater med en specialstyrkeenhed i Afghanistan.

Bugattien er en del af Ronaldos imponerende bilkollektion på en værdi på hele 150 millioner kroner, som også blandt andet inkluderer en Aston Martin, en Bentley og en Ferrari Monza.

United-angriberen nyder lige nu en luksusferie på den spanske ferieø med sin kone Georgina Rodriguez og deres børn.