Ifølge den spanske avis Marca har Real Madrid afgivet et bud på kæmpetalentet Martin Ødegaard, der i en alder af blot 15 år har spillet flere kampe for Norges A-landshold.

Martin Ødegaard har tidligere i november været på besøg hos den spanske kongeklub, men han har ikke ønsket at indvillige offentligheden i det besøg. Men ifølge Marca har Real Madrid altså efterfølgende tilbudt Martin Ødegaard en kontrakt, der indebærer, at han starter på klubbens andethold.

Overfor norske Aftenposten vil Martin Ødegaards far hverken be- eller afkræfte historien.

- Vi kommer ikke til at snakke om rygterne, der er så mange spekulationer hele tiden, fortæller Hans-Erik Ødegaard.

Real Madrid har længe været blandt de varmeste bejlere til Martin Ødegaard, der kan vælge og vrage mellem de største klubber i verden. Således skrev Dail Mail tilbage i august, at Real Madrid var klar til at betale hele 125 millioner kroner for den norske vidunderknægt.

Martin Ødegaard er aktuelt på kontrakt hos den norske klub Strømsgodset, der har danske David Nielsen som træner.