Onsdag skrev det engelske medie Sky Sports, at Chelsea havde to valg til posten som Thibaut Courtois' afløser, hvis belgieren tager til Real Madrid i et af sommerens helt store handler.

Den ene var Petr Cech, og den anden var danske Kasper Schmeichel.

Nu tyder noget på, at danskeren ikke får lov at gennemføre et skifte tll Chelsea. Det er det spanske medie Marca, der skriver, at danskeren 'ser ud til at blive i Leicester'. Marca mener ellers også at vide, Schmeichel var i en dyst med med Cech om et skifte til Chelsea, dog med den tvist, at London-klubben egentlig allerhelst ville have haft Alisson Becker. Den tidligere Roma-målmand, der som bekendt er skiftet til Liverpool i en rekordhandel.

Kasper Schmeichel var nummer to på Chelsea liste efter Alisson Becker.
Kasper Schmeichel var nummer to på Chelsea liste efter Alisson Becker. Foto: JOHANNES EISELE
Vis mere

Faktisk skulle den danske landsholdsmålmand have været foran Petr Cech i den duel, men nu ser det ud til, at Chelsea kun fokuserer på at få tilbagekøbt den 36-årige Petr Cech, der i mange år spillede for Chelsea, inden han rykkede til Arsenal i 2015.

Ifølge Marca går Chelsea nu efter at få sin gamle målmand Cech tilbage.
Ifølge Marca går Chelsea nu efter at få sin gamle målmand Cech tilbage. Foto: Adrian DENNIS
Vis mere

Ifølge Marca er Petr Cech nemlig nu hele nøglen til Thibaut Courtois' skifte til Real Madrid, og Chelsea vil tilsyneladende kun lade sin målmand tage til Spanien, hvis de kan få deres tidligere sidsteskanse tilbage.

Altimens har Leicester netop hentet en ny, dyr målmand til klubben i Danny Ward.