Lionel Messi og resten af FC Barcelona-truppen kan muligvis være kommet i problemer.

I weekenden havde den argentinske anfører nemlig inviteret til grillfest, hvor holdkammerater og deres koner var inviteret hjem til superstjernen – men det var imod corona-retningslinjerne.

Det skriver den spanske avis ABC.

Ligesom i Danmark er der i Spanien også begrænsninger for, hvor mange mennesker man må samles, og her er grænsen seks personer.

Braitwaite og resten af Barcelona-stjernerne kan muligvis ende i problemer, efter de i weekenden var til grillfest hos Lionel Messi.
Braitwaite og resten af Barcelona-stjernerne kan muligvis ende i problemer, efter de i weekenden var til grillfest hos Lionel Messi. Foto: ALBERT GEA
Vis mere

Derfor kan truppen nu ende med at komme i problemer, skriver medierne.

Weekendens grillfest skulle efter sigende have fundet sted for at styrke sammenholdet forud for den afgørende fase i La Liga, hvor FC Barcelona fortsat har chancen for at vinde mesterskabet og i den kommende weekend skal spille mod ligaens førerhold, Atlético Madrid.

Billeder fra arrangementet viser et hav af Barcelona-stjerner ankomme til Lionel Messis hjem sammen med deres samlevende– herunder også danske Martin Braithwaite og hans kone, Anne-Laure.

For et par uger siden holdt Atlético Madrid et lignende arrangement, men modsat FC Barcelona havde de informeret de rette myndigheder om det forud for.

Foto: VINCENT WEST
Vis mere

Derfor brød de ikke nogle regler, forklarer en talsmand for ligaforeningen i Spanien, til ABC.

»Det er en anden situation, for de fortalte os det i forvejen, og de gav os detaljer over, hvordan det kom til at foregå. Ligaen var klar over middagen, og alle sikkerhedsregler blev overholdt.«

»Denne grillfest derimod … Den fandt vi ud af via pressen,« lyder det.

Derfor kan det grillfesten i Lionel Messis have ende med at retsligt efterspil for FC Barcelona, der dog ikke selv mener, at der er noget problem.

Det skyldes, at spillerne og deres samlevere udgør en corona-boble, og at alle afstandskrav i øvrigt blev overholdt.

Barcelona befinder sig lige nu på tredjepladsen i La Liga med kun fire spillerunde tilbage. Den spanske storklub er á point med Real Madrid og blot to point efter Atlético Madrid.