Medie: Manchester City er skyldige
Manchester-klubben er kun klaret frisag i en enkelt anklage imod dem.

Manchester-klubben er kun klaret frisag i en enkelt anklage imod dem.

Manchester City er blevet kendt skyldige i 114 ud af de 115 anklager, der har været imod dem.
Det skriver The Athletic.
Anklagerne går på, at klubben har brudt de finansielle regler, der er i Premier League.
'Der er endnu ikke truffet beslutning om sanktionerne, og alle muligheder er stadig åbne, og City forventes at indgive en klage,' skriver mediet.
Mediet har fået oplysningen fra anonyme kilder tæt på sagen.
Anklagerne strækker sig helt tilbage til 2009 og frem til 2018.
Selvom straffen ikke er fastsat, så kan det altså være alvorlige straffe, der kan komme på bordet.
Her kan alt fra bødestraf til fratagelse af point og fratagelse af mesterskaber være på bordet.
Det var tilbage i 2023, at den engelske storklub blev sigtet for overtrædelserne, og dengang tog man det med ophøjet ro i klubben.
I en udtalelse fra februar 2023 udtrykte klubben, at den var meget overrasket over anklagerne, ligesom at man hilste undersøgelsen mod dem velkommen.
Manchester City har vundet otte Premier League-titler, fire FA Cup-titler, syv League Cup-titler og én Champions League-titel under ejerskabet af den kontroversielle sheik Mansour, der overtog klubben i 2008.
Seks af de titler, som klubben har vundet, er kommet efter de mange anklager mod dem.
Flere andre klubber er blevet ramt af pointstraf som følge af, at de bryder de økonomiske regler i Premier League.