Medie: Kasper Hjulmand forgyldt - får millioner for fyring
Ifølge mediet var den danske træner stadig dybt skuffet, da han fik beskeden.

Ifølge mediet var den danske træner stadig dybt skuffet, da han fik beskeden.

Blot 48 kampe blev det til i spidsen for Bayer Leverkusen.
Og så var det tyske eventyr slut for den tidligere danske landstræner, Kasper Hjulmand.
Men danskeren får langt mere med ud af døren end en fyreseddel.
Det tyske medie Bild skriver, at Leverkusen skal Kasper Hjulmand to millioner euro i fratrædelsesgodtgørelse - svarende til knap 15 millioner kroner danske kroner.
Ifølge mediet skulle den danske træner have været dybt skuffet, da han fik beskeden i sidste uge.
Ved præsentationen af Hjulmands afløser i klubben, Carles Martinez, fortalte Bayer Leverkusens sportsdirektør, Simon Rolfes, at udviklingen gik for langsomt under den danske træner.
»Kasper overtog holdet i en vanskelig periode i september sidste år og sørgede for stabilitet. Udviklingen i de seneste måneder har dog ikke givet os den nødvendige selvtillid til at fortsætte med ham ind i den næste sæson og drive den udvikling fremad, vi havde forestillet os.«
Kasper Hjulmand skal dermed ud og finde et nyt job. Han har tidligere været cheftræner i tyske Mainz og i FC Nordsjælland.