Fodboldklubben Chelsea sikrede sig torsdag Hakim Ziyech i Ajax Amsterdam, men mandag er London-klubben allerede på udkig efter en ny forstærkning til truppen.

Og det er angiveligt midtbanespilleren Matias Vecino, der lige nu er med til at holde Christian Eriksen på bænken i Inter.

Daily Express skriver, at Chelsea er villig til at betale de 23 millioner euro, som Inter vil have for Vecino. Det svarer til omkring 170 millioner danske kroner.

Mediet skriver ligeledes, at Inters træner, Antonie Conte, er klar til at lade sin midtbanespiller fra Uruguay skifte til Chelsea.

Matias Vecino fra Inter rygtes til Chelsea.
Matias Vecino fra Inter rygtes til Chelsea. MATTEO BAZZI

Det skyldes, at Conte vil bruge pengene til at købe spillere i sommerens transfervindue, der er på hans egen ønskeliste.

Chelsea er dog ikke den eneste klub fra Premier League, der er interesseret i Matias Vecino.

Daily Express beretter nemlig om, at Everton ligeledes er interesseret i den uruguyanske midtbanespiller.

Matias Vecino har spillet 17 kampe i Serie A i denne sæson, hvor det er blevet til to mål og en assist for Inter.