Sommerens helt store transfer nærmer sig med hastig skridt, og nu skal Chelsea så bare overtales til at sælge deres belgiske stjerneskud.

Det har været længe undervejs, men nu ser det endelig ud til, at Eden Hazard har fundet sin nye klub.

Det er Real Madrid, der længe har forsøgt at hente belgieren til klubben, som angiveligt er blevet enig med Hazard om en kontrakt.

Det fortæller Onda Madrids El Partido de la Una, som den store Madrid-avis AS også citerer.

Belgieren har først kontraktudløb i sommeren 2020, og den spanske storklub skal derfor frem med pengepungen, hvis de vil have fat i deres nye superstjerne.

1,2 milliarder kroner lyder den nette sum på.

Selv om de personlige vilkår angiveligt er på plads, skal Chelsea stadig overtales til at sælge deres helt store stjerne.

London-klubben har indtil videre gjort alt, hvad den kunne for at beholde Hazard på Stamford Bridge, men belgieren har tidligere udtalt sig om, hvorvidt han skulle blive i Chelsea eller ej. Et stort dilemma, Hazard har været meget åben omkring.

Se også