Han kan i hvert fald finde målet, Åge Hareides nye assistent på det danske landshold.

For ifølge Ekstra Bladets oplysninger bliver det Jon Dahl Tomasson, der får jobbet som nordmandens højre hånd.

Dermed vender Jon Dahl Tomasson tilbage til det danske landshold, han forlod som aktiv spiller efter VM i 2010 – her blev han skadet under eksekveringen af et straffespark i sidste gruppekamp mod Japan.

Jon Dahl Tomasson på sidelinjen.
Jon Dahl Tomasson på sidelinjen.
Vis mere

Det blev til i alt 52 mål i 112 landskampe for angriberen.

Åge Hareide har tidligere sagt til BT.dk, at han ville have en assistent-træner på plads, inden han selv begynder i sit nye job som dansk landstræner.

Det gør han d. 1. marts – det er allerede tirsdag i denne uge.

Så skal nordmanden leve op til sit ord, skal DBU på officiel vis sætte navn på vedkommende senest i løbet af mandagen.

Jon Dahl Tomasson er i øjeblikket assistent i den hollandske klub Vitesse. Han har tidligere været cheftræner i både Excelsior og Roda, også begge hollandske klubber.