Medie: Gigant stempler ind – jagter Højbjerg
Pierre-Emile Højbjerg kom til Marseille i sommeren 2024. Nu kan det være slut.

Pierre-Emile Højbjerg kom til Marseille i sommeren 2024. Nu kan det være slut.

Danmarks anfører har nu efterhånden spillet nogle sæsoner i den franske Ligue 1.
Men snart kan Pierre-Emile Højbjerg være fortid i Frankrig. Det skriver Calciomercato.

Ifølge det italienske medie, vil Juventus – der også kaldes Den Gamle Dame – hente Højbjerg i det kommende transfervindue.
Marseille-spilleren var allerede rygtet væk i sommer, hvor blandt andet Newcastle var interesseret. Han skulle dog angiveligt have afvist storklubben, som ville hente ham som erstatning for den solgte Sandro Tonali.
Mediet mener, der er tale om en sum på 112 millioner kroner for Marseille-stjernen.
Den danske midtbaneviking ser derfor nu ud til at skulle pakke kufferten og tage et smut til Torino til januar.
Højbjerg har tidligere spillet på store adresser som eksempelvis Tottenham og Bayern München.
Han er i skrivende stund udgået med en skade, som han pådrog sig i forbindelse med søndagens landskamp mod Wales, som Danmark vandt 1-0.
Han måtte humpe ud efter bare nogle få minutter på banen.
Danskeren har netop rundet 100 landskampe, og med de 31 år er han efterhånden en rutineret midtbanespiller med erfaring fra øverste hylde i europæisk fodbold.