Skal Andreas Christensen væk fra Chelsea for en stund?

Den spanske storklub FC Barcelona står i en situation, der gør, at klubben leder efter en forsvarsforstærkning.

Og her har klubben set sig varm på en lejeaftale med danske Andreas Christensen.

Det skriver det catalanske medie, Sport, lørdag formiddag.

Andreas Christensen ved fodboldlandsholdets pressemøde og træning på MCH Arena i Herning, mandag 8. oktober 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Andreas Christensen ved fodboldlandsholdets pressemøde og træning på MCH Arena i Herning, mandag 8. oktober 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger
Vis mere

Årsagen til interesse er, ifølge Sport, at Barcelona-profilen Samuel Umtiti er skadet og formentlig skal opereres. Det vil i så fald holde ham væk fra grønsværen det næste halve år.

I første omgang ville aftalen med Andreas Christensen dermed kun gælde for seks måneder - indtil Samuel Umtiti er på benene igen.

Sport skriver tilmed, at FC Barcelona allerede har mødtes med Andreas Christensen til forhandlinger om en aftale.

Det er heller ikke fordi, Andreas Christensen kan juble over spilletid i Chelsea. Efter tiltrædelsen af den nye træner Maurizio Sarri er spilletiden sparsom. Det har Andreas Christensen også tidligere kommenteret på, hvilket du kan læse mere om her.

Andreas Christensen i aktion for Danmark mod Wales.
Andreas Christensen i aktion for Danmark mod Wales. Foto: DIMITRIS LEGAKIS
Vis mere

Rygterne om Andreas Christensens fremtidige fodboldkarriere har været mange på det seneste.

I november kom det frem, at den italienske klub AC Milan også var stærkt interesseret i at hente den 22-årige dansker til Italien.

Det er dog stadig på et rygtebasis, og indtil videre er Andreas Christensen fortsat på kontrakt med London-klubben til 2022.

Andreas Christensen har optrådt 23 gange for Danmark, hvor han har scoret et mål.