Det er ved at blive en velkendt lyd for Thomas Frank, når han forlader banen.
For buh-råbene er konstante og bliver ved i det der er en meget skuffende sæson for danskeren og Tottenham Hotspurs.
Thomas Frank blev reddet fra et nederlag i sidste øjeblik i weekenden, men det stoppede ikke de mange fans fra at råbe 'fyret i morgen' efter kampen.
Danskeren har i en længere periode været under hårdt pres og flere medier har meldt, at en fyring er tæt på.
Hvis Burnley havde vundet, kunne en afgørelse om Franks skæbne helt sikkert ikke have været udskudt længere.
Men ifølge BBC skribenten Phil McNulty er det blot et spørgsmål om tid, før han ikke længere er i trænersædet i London-klubben.

For Tottenham har senest tabt til skrantende West Ham og nu en uafgjort mod Burnley, der ligger på næstsidstepladsen.
På trods af alt dette forsvinder den negative stemning, der konstant er rettet mod Frank, som det var tydeligt her, ikke, og det må være et spørgsmål om hvornår snarere end om Spurs foretager en ændring.
Spurs har blot vundet to af deres seneste 14 Premier League-kampe – men der er den gode nyhed, at en sejr ude over Eintracht Frankfurt på onsdag bringer holdet direkte videre til ottendedelsfinalen i Champions League.
Hvis Spurs kan få det resultat, de har brug for i Frankfurt, kan Frank måske finde lidt trøst, men alle kendetegnene for en fyringssituation er i spil.
Som BBCs ledende fodboldskribent, Phil McNulty, skriver i en analyse:
»For på trods af det forsvinder den negative stemning, der konstant bliver rettet mod Frank, ikke, og det må snarere være et spørgsmål om hvornår end om hvorvidt, at Spurs skifter ud på trænerposten.«

