Ifølge den franske avis L'Équipe har PSG-stjernen Kylian Mbappé fået konstateret corona.

Stjernen er blevet testet positiv mandag, og det betyder, at han som konsekvens er blevet trukket ud af den franske landsholdstrup, der efter planen skal møde Kroatien tirsdag i Paris.

Mbappé, der nåede at have nærkontakt med sine holdkammerater under mandagens træning, blev trukket ud af fællestræningen til sidst, inden han mandag aften returnerede til sit hjem.

Det var ifølge den franske avis ikke planen, at PSG-profilen skulle starte inde mod Kroatien, men han ville have været på plads på bænken.

Foto: FRANCK FIFE
Vis mere

Mbappé er langt fra den første PSG-spiller, der bliver testet positiv for corona. Og den nye udvikling efterlader den franske klub i store problemer inden sæsonstart. For foruden Mbappé er hele seks spillere blevet testet positive i sidste uge.

Ifølge franske medier drejer det sig om prominente navne som Neymar, Angel Di Maria, Leandro Paredes, Keylar Navas, Mauro Icardi og Marquinhos.

Og nu kan man så smide Mbappé oveni hatten.

Frankrig vandt 1-0 over Sverige i weekenden i Nations League og skal nu forsøge at slå Kroatien uden Mbappé i truppen.

PSG nåede hele vejen til Champions League-finalen i sidste sæson, hvor man blev slået af Bayern München. Og ifølge planen starter de den nye sæson op allerede torsdag.