Hvis en kat har ni liv, har managerlegenden José Mourinho i hvert fald det dobbelte. 

Den portugisiske fodboldtræner er nemlig nu Real Madrid-præsident Florentino Pérez' foretrukne kandidat til at overtage trænersædet i storklubben. 

Det skriver The Athletic. 

Mourinho var i klubben fra 2010 til 2013, hvor det blev til et enkelt mesterskab og en stor del kontroversielle hændelser. 

Ifølge mediet er det Real Madrid-præsidenten, der er manden bag ideen om det opsigtsvækkende comeback. 

Men internt er der langt fra enighed om, hvorvidt det er en holdbar vej. 

Flere stemmer er imod ansættelsen, men Pérez har den ultimative magt. 

Mourinho er i øjeblikket cheftræner i Benfica, mens Alvaro Arbeloa har sædet i Madrid, efter man tidligere på sæsonen fyrede Xabi Alonso. 

Til sommer kan det hele være slut for alle parter, hvis Mourinhos chok-comeback bliver en realitet. 

B.T. Fodbold

I dag skal vi tale om det låste guldbrag i Aarhus - det fører os videre over i en snak om Superligaens niveau. Vi skal også kigge på den rodebutik, som Chelsea har udviklet sig til. Vi taler om en af Superligaens mest kontroversielle spillere - og så skal vi kigge frem mod transfervinduet. Vært: Lasse Vøge, B.T.s sportsredaktør Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd, B.T.s fodboldeksperter Producere: Emilie Maja Jeppesen og Frederik Riis-Jacobsen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.