Martin Braithwaite kan være fortid i Barcelona allerede i morgen.

Det store spanske medie Sport melder nu, at forholdet mellem den danske angriber er anspændt og at der ligger et bud fra en klub fra Saudi-Arabien, som kan blive accepteret allerede i morgen.

Barcelona og Braithwaite skulle angiveligt være tæt på at nå til enighed om en opsigelse af hans kontrakt, da den spanske storklub angiveligt har opgivet at tjene penge på salget af den danske landsholdsangriber.

Sport kommer ikke nærmere ind på, hvad aftalen indbringer Braithwaite i løn, hvis han skulle skifte til Saudi-Arabien. Det fremgår blot, at det er et tilbud på flere millioner – vel at mærke i euro.

Foto: NACHO DOCE
Vis mere

Det spanske medie skriver, at Barcelona har prøvet alt for at få danskeren solgt. Flere hold – heriblandt i Premier League – skulle have være interesseret i Braithwaite, men hovedpersonen selv var ikke interesseret i et skifte.

I stedet ville den danske landsholdsspiller hellere blive i spansk fodbold, hvis der skulle være tale om en låneaftale eller fri transfer af ham.

Men nu er der dukket et økonomisk meget lukrativt tilbud op til Braithwaite, som han ifølge det spanske medie seriøst vil overveje.

Lige meget hvad transfersagaen ender med, kommer det til at koste Barcelona at lade danskeren gå før tid på en fri transfer.

Den spanske storklub betalte nemlig i sin tid over 130 millioner for danskeren. For den pris har Braithwaite præsteret at score fem mål i 44 kampe i ligasammenhæng for Barcelona.