Andreas Christensen er i øjeblikket ude på ubestemt tid, efter han i december blev alvorligt skadet i knæet. 

Men ifølge Marca har Barcelona alligevel tilbudt danskeren en ny kontrakt. Hans nuværende aftaler udløber til sommer, og det ventes ifølge mediet, at han underskriver tilbuddet snart. 

Det vil binde ham frem til sommeren 2027. 

Mediet skriver, at danskerens skade vil gøre det svært for ham at finde en ny klub, og Barcelona ønsker ikke at lade Christensen i stikken. 

Barcelona har nydt godt af Christensen siden 2022, og selvom han har været ramt af skader, har han altid accepteret sin situation og aldrig brokket sig. 

Noget, der har talt for, at den spanske storklub nu rækker hånden ud i en svær situation for danskeren. 

Christensen misser de altafgørende VM-playoffkampe i marts for Danmark samt en eventuel VM-slutrunde i USA. 

Men fremtiden lader til at være på plads for nu.